Til forsiden Forside Sitemap   
Optagelse Studieliv Jobmuligheder Mere information

generelt   fag   opbygning   praktik   Økonomi   videre uddannelse

 
 

» De fysioterapeutiske fag

Led og muskler skal fungere godt, for at et menneske kan fungere i dagligdagen.

I de fysioterapeutiske fag undervises i, hvordan du kan undersøge årsagen til, at led- eller muskelfunktionen er hæmmet, og hvilken behandling der skal gives. Det sker ud fra en humanistisk, pædagogisk og psykologisk forståelse af, at kroppen ikke kun er en maskine.

Vi lægger stor vægt på, at vores arbejde er videnskabeligt dokumenteret: Kun ved at undersøge, hvorfor en behandling virker, kan vi forbedre behandlingen. I undervisningen lærer du derfor også at måle og dokumentere en behandlings effekt.

 

» Håndelag

For at foretage en fysioterapeutisk undersøgelse skal du kunne mærke kvaliteten af kropsvæv, se kvaliteten af bevægelser, beregne krav til kroppen for at udføre en opgave, analysere fundene og opstille en behandlingsplan.

Desuden undervises i en række basale behandlings- og træningsmetoder, behandling med anvendelse af elektrisk strøm, ultralyd m.v. Et væsentligt element er behandlingsteknikker, hvor der anvendes forskellige håndgreb, fx massage og ledfrigøring.

Både gymnastik og idræt for grupper af raske mennesker og træning på hold for syge mennesker indgår i et vist omfang i undervisningen, ligesom du vil lære, hvordan man forebygger både generelt og specifikt i forhold til arbejde og fritidsinteresser, fx idræt.

 

» God til at lytte

Som fysioterapeut løser du dine opgaver i samspil med andre: Med patienten, med patientens pårørende og med andre faggrupper.

Derfor skal du ikke bare lære håndværket.

De fysioterapeutiske fag handler i høj grad også om kommunikation. Om at lytte til patienten og kunne sætte sig i dennes sted. Om at kunne gennemføre en professionel samtale. Om at kunne motivere patienten.

Og om at kunne samarbejde med andre faggrupper.

Det er derfor af stor betydning, at du deltager aktivt i undervisningen og går i dialog med både lærere, medstuderende, patienter og dig selv.

På den måde lærer du at indgå i en kvalificeret og kompetent dialog med dine fremtidige samarbejdspartnere.

 
 

Undervisning

Billede: Undervisning

Som fysioterapeutstuderende vil du blive undervist i en lang række fag: ergonomi, idræt, anatomi, fysiologi, socialret, sygdomslære, social- og arbejdesmedicin, pædagogik, videnskabsteori og etik.

Hovedvægten ligger dog på de fysioterapeutiske fag: fysioterapiteori og -metode.

 
Copyright ©2005 | Fysioterapeutuddannelsen.dk | kontakt web-master lpk@cvuvita.dk